Aalborg 14. Musikkonkurrence 2021 finder sted den 15. maj 2021 på Nørresundby Gymnasium!


Forhåndstilmeldingen er åben - skriv til henrik_trombone@hotmail.com 
 

Vi kan nu åbne for forhåndstilmeldingen til Aalborg 14. Musikkonkurrence 2021. Og efter dette års ærgerlige aflysning, er vi virkelig klar til et brag af en brass
band fest i Aalborg. 


Til årets gallakoncert kan vi vi præsentere europamestrerne fra 2017, fantastiske EIKANGER BJØRSVIK MUSIKKLAG!! 

BEMÆRK: Vi har I år et loft på 18 deltagende bands.
Skulle der komme flere tilmeldinger, er det efter "først-til-mølle" princippet.Vi glæder os til at se/høre jer :-) 

 

Tilmelding: 
Skriv til henrik_trombone@hotmail.com og meld jeres orkester til i enten sektion Open, sektion A, sektion B eller sektion C. Samt overfør orkestergebyret.

Tilmeldingen er gældende når begge dele er bekræftet. Aalborg Musikkonkurrencen bankoplysninger: Reg.nr. 9245 Konto: 4572484179 (SPARNORD)

Orkesterafgift: 1500,- (indbetales senest den 1. februar 2021)
Medlemsafgift: 100,- (indbetales senest den 1. april 2020) (pr. deltager på scenen)

Spørgsmål og forespørgsler kan sendes til Aalborg Musikkonkurrences formand Henrik Juul-Brinkmann på henrik_trombone@hotmail.com.

Alle kan deltage i Aalborg Musikkonkurrence! Uanset alder, erfaring og nationalitet. Reglerne er de samme for alle fire sektioner.

Der vil være en mindre bunden opgave i alle fire sektioner, der udsendes pr. post den 1. marts 2021. Derudover er det frit hvad der spilles. Programmets egnethed og niveau i forhold til orkestret vægtes i bedømmelsen. Det er tilladt at bruge elektronisk udstyr, men som udgangspunkt stiller Aalborg Musikkonkurrence ikke dette til rådighed. 

Formålet med Aalborg Musikkonkurrence er at øge interessen for og styrke brass band musikken ved samtidig at give orkestrenes medlemmer mulighed for at mødes og opleve hinandens musik. Det skal tilstræbes, at det enkelte orkesters program, foruden at henvende sig til et bredt publikum og appellerer til den enkelte musiker, også svarer til orkestrets niveau og størrelse. Desuden skal der lægges vægt på orkestrets evne til, med sin sceneudstråling og optræden, at holde publikum fanget. Hvert orkester har scenen til rådighed i max 30 minutter inklusive opstilling og oprydning. Alle deltagende orkestre får af bedømmerne en skriftlig udtalelse med hjem.

 

I hver sektion uddeles følgende priser:
 - Vinder, 2. og 3. pris
- Bedste march
- Bedste solist/gruppe
- Dirigentpris Aalborg Musikkonkurrence tilbyder også årets sjoveste brass band fest, som finder sted efter konkurrencen lørdag den 16. maj 2020.

For publikum:
Entré til konkurrencen: 50,- 
Entré til gallamiddag, festkoncert og fest: 200,- 

© 2017 Henrik Juul-Brinkmann - mailto: henrik_trombone@hotmail.com

Kontakt +45 4240 1445

  • Instagram - White Circle
  • Facebook Social Icon